cover-1

HVEM STÅR BAG

Jeg hedder Laura Scheuer Trøstrup,  har 10 års erfaring som formgiver og har i de sidste 8 år været boligstylist og indretter, når store danske firmaer skal lave katalog og billeder og indretning. Det har givet mig en stor erfaring i hvad der fungerer i et rum og hvilke knapper man kan skrue på, når man vil opnå en bestemt stemning. Ved siden af det er jeg skribent på min blog her og har bl.a. min egen indretningsbrevkasse i BoligLIV. Her skriver jeg om design og shopping og livsstil. Det arbejde gør at jeg dagligt modtager og filtrerer en enorm mængde produktnyheder og international trendviden, som jeg kan dele med dig.

Har du altid villet være møbelterapeut?
Ja, det tror jeg egentlig. Jeg har syet siden jeg kunne nå pedalen, og har lavet mange pigeværelses-grundplaner på en ternet blok. Jeg er en haj med en stiksav og synes en tur i Silvan er en fest. Jeg elsker gør-det-selv og sparetip til den lækre genvej. Ja, jeg drømmer også om Flexform sofaer og Bultaup køkkener, men lever fint uden, og synes egentlig det er sjovere at møblere en hel lejlighed for 50.000 kr. Den optimale løsning til dig kunne måske være en blanding af dyrt og billigt eller hvad med den gamle sofa og et nyt bord?

Home Sweet Spot > Hvem står bag?